Da jeg fik bil.

Jeg havde gennem et stykke tid arbejdet ved en nabo, som var hjemme-mekaniker. 17 år gammel mente jeg det var på tide at købe en bil, men det skulle ikke være en hvilken som helst model. Denne nabo havde en lille hal fyldt med skønne biler, og det var bare dejligt at komme over i den og kigge på biler. Jeg husker tydeligt Citroén B11, Mercedes 170, 53ér Studebaker og så den min tegnebog kunne klare, en 56ér Opel Rekord Cabrio-Coach. Motoren havde desværre sat et ben ud af siden og bunden var så godt som væk. Kaleche var der heller ikke meget tilbage af.

Efter to års slid så godt som hver aften, blev bilen synet, malet osv og var i virkelig god stand. Jeg brugte bilen som hverdagskøretøj, men syntes egentlig det var synd at køre i den om vinteren, så jeg købte en Renault 4. Jeg besluttede at skulle læse videre i knap fem år, og Opel'en blev staldet op i en lade. Pladerne blev dog på bilen, så den ikke skulle synes, når jeg besluttede den skulle køre igen, og det skulle den i starten af 90'erne.

 

Det endte med et godt tip.

Vi købte i 94 en 62'er campingvogn, for at spænde den efter Olympia'n. Vi stod så med et problem; skulle bilen synes med anhængertræk eller skulle vi selv syne trækket over to øl. Vi valgte at køre på bilinspektionen.

Det var efterhånden 15 år siden bilen sidst blev synet, så der var nogle svage punkter: sidevangerne, det yderste af bunden og panelerne var gennemtærede. Efter endt rustarbejde skulle det mekaniske ses efter. Bremsetromler og bakker blev sendt til renovering og bremsecylindrene blev honet og monteret med nye tætninger (de fås skam stadig hos reservedelscentrene). Det voldte derimod besvær at finde dele til hovedcylinderen. Ved et tilfælde fandt jeg ud af at rep-sættet fra en Taunus 15 passede.

Styretøjet skulle også kigges efter, og ganske rigtigt styremellemarmen, den som er monteret med aksel og bøsninger igennem forbroen, havde slør. Hvis det skulle laves rigtigt skulle forbroen ned, bøsningerne skiftes, rives op og ny aksel monteres, men jeg valgte at lave en aksel lidt større end den originale. Efter montagen var der dog stadig lidt slør, som blev fjernet ved at smøre med en meget svær fedt. Denne fedt blev også brugt i alle styrekugler, hvorved styretøjet blev som nyt.

Bilen skulle nu prøvekøres og den bremsede skævt som bare pokker på forhjulene. Bremserne blev adskilt for at finde årsagen, evt. bremsevæske fra en cylinder, men der var intet at se. Bakkerne blev pudset og det hele samlet igen. Situationen var nøjagtig den samme. Den side der "overbremsede" blev adskilt og en del af bremsefladen slebet væk, og samlet igen. Efter fjerde justering bremsede bilen lige. Jeg har senere fundet ud af, at grunden til skævbremsningen, er at begge bremsetromler er afdrejet den samme retning, men på bilen drejer de hver sin retning. Jeg mener altså, at der på nyafdrejede tromler er mere modstand den ene vej rundt.

Anhængertrækket, årsagen til det hele, hvor kunne jeg finde et sådant? Efter at have ringet til Brenderup Trailers, som skulle have bilen på fabrikken, talte jeg med vores formand (han har jo en 57'er). Han fortalte at han havde monteret et træk fra en 80'er Passat. Der skulle kun laves få ændringer. Derefter ud på "hugget" for at finde en Passat med træk, og der var masser af dem, men ingen der bare lignede noget der kunne passe på Opel'en. MEN, på et gammelt lastbillad lå en stort antal afmonterede anhængertræk, og med målene i hånden fandt jeg et der rimelig let kunne ombygges. En lørdag formiddags sliben og svejsen og trækket var monteret.

Herefter skulle de sidste småting ordnes, og selvfølgelig skulle stelnummeret også findes. Jeg vidste hvor det skulle stå, men vidste også at maleren havde malet det over ved lakeringen. Nu var gode dyr rådne. Jeg forsøgte at slibe malingen væk med fint smergellærred, det gik bestemt ikke, for jeg vidste jo også at nummeret er gnistet ind i pladen med en kulstift og ved slibningen ville jeg fjerne det hele. Ind til farvehandleren og hente "BUMS". Lakken blev fint fjernet, men jeg kunne kun skimte to af tallene i nummeret. Problem, men jeg tænkte at det nok skulle gå, det var jo kun et syn, ikke en omregistrering.

Som det første der skete efter indkørslen til synshallen, var selvfølgelig kontrol af stelnummeret. Synsinspektøren stod med en lommelygte og lyste på torpedopladen, kiggede over på hjælperen med papirerne og sagde: "Hvad siger du til en række to-taller?" Hjælperen trak lidt på det. Inspektøren kiggede på mig og bebrejdede mig mit brug af smergellærred. Dengang han havde med sådanne stelnumre at gøre, tog man et stykke tvist, spyttede på det og dyppede det i noget jord. Herefter gned man på stelnummeret. Han rakte mig et stykke tvist og jeg tænkte "hold da kæft, han gør grin med mig", men jeg gjorde som han sagde og ganske rigtigt. HELE stelnummeret står læseligt. Bilen blev synet med to mindre bemærkninger. Man kan altså godt lære af at være til syn!

 

 

 

Home Hus Camping Opel